Fire af udlejningsvognene ligger lige ud til vandet i højsæsonen, og helt tæt på badebroen ud til campingpladsens badestrand.
Syv øvrige vogne er fordelt på pladserne; 24, 190, 196, 197, T1, T2 og T3 (T1,T2 og T3 dog kun i højsæsonen).
Vognene er indrettet lidt forskelligt, og de er alle fuldt udrustet og med fortelt. Wifi og strøm er inkluderet i prisen. Der er dyner og puder, så I skal blot medbringe linned.
Der er håndvask, og gæsterne skal selv hælde vand på vandsystemet (som IKKE kan benyttes til drikkevand).
Toilet kan benyttes ved at man betaler 50 kr. og får kassetten med ned i vognen. Kassetten afleveres tømt og rengjort i Receptionen ved afrejse.
Bemærk at der findes en udførlig vejledning til varme, gas, vand og toilet i vognen.
Som campist har du fri adgang til alle fælles faciliteter, bl.a. køkken, vaskeri og brusebad uden møntindkast. Vi anbefaler at man begrænser madlavningen i vognen og bruger fælles badefaciliteter.
Vognene udlejes minimum to døgn ad gangen i lavsæsonen, og minimum en uge fra lørdag til lørdag i højsæsonen.
Ved behov for ekstra rengøring, fx hvis I har haft hund med, kan opkrævning af et ekstra gebyr forekomme.
Se en video om campingvogne nedenfor.