General information

Generel information

Kontaktinformation

Sanddobberne Camping
Tlf. nr. +45 61 19 09 10
Kalundborgvej 28, 4534 Hørve, Danmark
mail@sanddobberne-camping.dk
Cvr nr. 31202302
Forpagterpar: Finn Kristiansen og Ida Trier Dahlkild

Betalingsinformation

Bankforbindelse: Dragsholm Sparekasse
Reg. nr. 0537 Konto 0000703761
Mobilepay nr. 53989

Åbningstider i 2025

Campingpladsen åbner lørdag d. 29 marts kl. 12 og lukker søndag d. 12. oktober kl. 12 (bommen lukker kl. 16). 

LAVSÆSON (29. marts – 8. juni og 11. aug. – 12. okt.) 
Telefontid alle dage kl. 9-12 og 14-18.
Reception og café alle dage kl. 9-12 og 14-17.30.
Reception og café lukker d. 1. oktober, men telefonen er åben indtil sæsonslut.

HØJSÆSON (9. juni til 10. august) 
Telefontid alle dage fra kl. 9-12 og 14-20.
Reception og café alle dage fra kl. 8-12 og 14-17.30 og 18.30-20.

Ind- og udcheckning

Indcheck:
Mellem kl. 14 – 18 i lavsæsonen.
Mellem kl. 14 – 17.30 og 18.30-20 i højsæsonen.
Du er velkommen til at parkere ude på den store parkeringsplads, mens du checker ind. Kom ind i Receptionen og meld din ankomst.
Udcheck: Senest kl. 12 hele sæsonen. Gæster i egne vogne og telte kan blive på pladsen efter aftale, det koster 50 kr.
Alle hytter og udlejningsvogne skal dog være rømmet inden kl. 12, da rengøringen skal kunne komme til.
Ind- og udcheck udenfor receptionens åbningstid, som ikke er aftalt på forhånd, koster 50 dkk.
Bortkomne nøgler til hytter og campingvogne erstattes med 250 kr. 

Gratis WIFI

Der er gratis WIFI på store dele af  pladsen, og koden står på opslag ved indgangen og i Gårdhaven. Vi kan dog ikke garantere, at der altid er 100% dækning, og vil du være sikker på internet, så medbring dit eget.

Hunde

Der er gratis at have op til to hunde med på pladsen, blot man overholder pladsreglementet. 
Hunde skal holdes i snor (maks. 2 meter) på pladsen, og det påhviler ejeren af rydde op efter hunden. Hunden må ikke genere andre, og hvis den giver hals påhviler det ejeren at kontrollere den. Hvis man medbringer sin hund på fællesområder henstiller vi til at man holder den i snor, og at ejeren sikrer sig, at hunden ikke på nogen måde generer andre.
Medbringer du hund i udlejningsenhederne, så husk at de ikke må være i sengene. Hvis ekstra rengøring er nødvendig, opkræves et gebyr, alt efter tidsforbrug på ekstra rengøring.
Hunde må ikke efterlades i bilen uden opsyn.

Parkering

Vi anbefaler at parkere ude på den store P-plads ved ankomst med campingvogn, indtil I har checket ind. Inde på campingpladsen hører der én parkeringsplads med til hver plads, i umiddelbar nærhed af den lejede plads. Hvis I har mere end én bil pr. enhed, skal bil nr. to parkeres ude på den store P-plads. Ekstra P-plads inde på campingpladsen kan tilkøbes, men kun efter aftale med lejrchefen.
Hvis I har brug for at køre tæt ind til pladserne, fx ved handicapkørsel eller kort af- og pålæsning, så aftal det i Receptionen.

Udlejning og udlån

Du kan leje: campingvogne, hytter, SUP boards (stand up paddle boards), kajakker, sengelinned-pakker med håndklæde, luksus-kasser (med forskelligt tilbehør), toilet-kassetter til toiletter i udlejningsvognene, en lille trækvogn samt en barneseng, efter forespørgsel i Receptionen. Antallet er begrænset, så reservér gerne på forhånd.
Vi udlejer også to mountainbikes og en el-ladcykel.
Som campinggæst kan du også låne en cykel (standard citybike, voksen størrelse) gratis, mod et depositum på 200 kr. 

Morgenbrød

Bestilles og betales gerne dagen før inden lukketid, og kan afhentes friskbagt fra kl. 8.
Man kan også bestille morgen-complet serveret fra kl. 8 på disken i Gårdhaven, hvis man er min. 4 personer. Det er basis morgenmad efter aftale, med juice, kaffe/te.

Rygning

Sanddobberne Camping er røgfrit og rygning indendørs er ikke tilladt. Ved rygning i hytter eller udlejningsvogne pålægges regningen et gebyr på kr. 2000. Det er tilladt at ryge udendørs og på terrasser, når man viser hensyn.

Afbestilling

CAMPING: Ved afbestilling mere end 30 dage før ankomst, godtgøres hele pakkeprisen, dog trækkes kr. 250,00 i afbestillingsgebyr. Ved afbestilling mellem 30 dage og 14 dage før ankomst, godtgøres 50% af opholdets pris, dog ikke afbestillingsgebyret på kr. 250,00. Ved afbestilling mindre 14 dage før ankomst, sker der ingen godtgørelse.

HYTTER: Ved afbestilling mere end 30 dage før ankomst, godtgøres hele pakkeprisen, dog trækkes kr. 500,00 i afbestillingsgebyr. Ved afbestilling mellem 30 dage og 14 dage før ankomst, godtgøres 50% af opholdets pris, dog ikke afbestillingsgebyret på kr. 500,00 Ved afbestilling mindre 14 dage før ankomst, sker der ingen godtgørelse.

UDLEJNINGS-CAMPINGVOGNE: Ved afbestilling mere end 30 dage før ankomst, godtgøres hele prisen, dog trækkes kr. 500,00 i afbestillingsgebyr. Ved afbestilling mellem 30 dage og 14 dage før ankomst, godtgøres 50% af opholdets pris. Dog ikke afbestillingsgebyret på kr. 500,00. Ved afbestilling mindre 14 dage før ankomst, sker der ingen godtgørelse.

GENERELT: Er man startet på sin ferie hos os er den bookede periode bindende, og kan fx ikke overdrages til andre.

Reservation af sæsonpladser

Sæsongæsterne har fået tilbudt at beholde den plads, de ligger på i det indeværende år, og fristen for at reservere den plads igen for året efter udløber søndag d. 11/8 2024  kl. 12. Derefter kan du (næsten) frit vælge/bytte blandt de frie pladser, og du kan se dem på kortet, når du kommer ind i Receptionen. Det koster 2000 kr. at reservere en plads, og det beløb fratrækkes i huslejen. Dette reservationsgebyr tilbagebetales ikke, hvis man frafalder sin reservation. Du får en kvittering på reservationsgebyret (hvor du også kan se plads-nummeret), som du bedes gemme. Herefter modtager du en lejekontrakt, med information om plads, lejebetingelser, betaling osv.
Helsæson- og forårssæsonpladser forfalder d. 1. marts. Sommerlejen forfalder 1. juni og efterårslejen 1. august. Se priserne under menupunktet Priser, Sæsongæst  prislisliste 2025.
I 2025 lukker pladsen søndag d. 12. oktober, altså inden efterårsferien.
Læs mere

Pladsreglement

Reglerne er til for at sikre jer et godt ophold.
Er du i tvivl om tolkningen, så spørg i receptionen.
  • Vi henstiller til, at alle gæster bidrager til en god stemning på pladsen, ved brug af sund fornuft og almindelig hensyntagen.
  • Dansk lov skal overholdes. 
  • Evt. uoverensstemmelser med lejrchefen, eller overtrædelse af én eller flere regler, kan medføre bortvisning og/ell. bøde.
  • Det anbefales, at gæsten holder sig orienteret om aktiviteter og aktuelle forhold på campingpladsen. Der er opslag i Receptionen eller i udhængsskabene lige udenfor, samt på opslagstavlen i Gårdhaven.
PLADSERNE og AFSTANDSREGLER
  • I henhold til brandvedtægternes 3-meters afstandsregel, skal telt/vogn/redskabstelt/ læ segl mm opstilles så det ikke forringer naboens opstillingsmuligheder. Der skal derfor overholdes 1,5 meter til alle skel, så der til enhver tid er 3 meter til naboens telt/vogn/redskabstelt. Hvis vogn, telt eller andet er placeret nærmere end 1,5 m til skel, eller vi af myndighed bliver bedt om at rette op på brandafstand, vil vi bede jer flytte disse. Skulle I ikke reagere på gentagne henvendelser, vil disse blive flyttet. Er I i tvivl om hvor jeres plads går til, så spørg lejrchefen (eneste Untagelse er din bil den må godt være i de 3 meters brandZone)
  • Benyttes læsejl, skal målene ligeledes opfyldes, og der må max. opstilles 10 læsejl.
  • Faste gulve skal være dækket af teltet.
  • Der må ikke laves terrasser, hegn eller lign. Undtaget er hundehegn, der må sættes op efter aftale med lejrchefen. Det skal fjernes, hvis man er væk fra pladsen i 14 dage eller mere.
  • Det er tilladt at opstille èn campingvogn, èt fortelt og evt. èt redskabstelt pr. plads. Alt, hvad der ikke placeres indenfor ovenstående, skal fjernes hver gang pladsen forlades. Campingvogn, fortelt og evt. redskabstelt skal holdes pæne, rene og fri for alger. Af hensyn til helhedsindtrykket af pladsen skal redskabstelt mm. skal være i pæn stand, og må ikke være opført i blandede byggematerialer. Er du i tvivl, så spørg lejrchefen.
  • Oprydning/pasning af området omkring jeres vogn/telt påhviler lejeren. Hold pladsen pæn og ryddelig. Benyttes pladsen under vognen til opbevaring, skal der monteres skørter, da dette må ikke være synligt.
  • Det er ikke tilladt at bruge Roundup eller anden for ukrudtsgift. 
  • Al beskæring, klipning (udover alm. græsslåning) og gravning på campingpladsen må kun foregå efter aftale med lejrchefen. Overtrædelse kan betyde at lejeren pålægges et genetableringsgebyr, der fastsættes på skøn af lejrchefen. Hele campingpladsen er underlagt restriktioner fra Naturstyrelsen, for at bevare naturen så vidt muligt. Vi må derfor gerne holde pladsen brugbar og rar at færdes på, men ikke beskære og fælde unødvendigt.
  • Pæle, pløkke el.lign må ikke nedgraves dybere end 45 cm i jorden. Der kan ligge strømkabler.
  • Spildevand skal opsamles og tømmes i det kemiske toilet (se oversigts kort; KT). Er du i tvivl om hvor, så spørg i Receptionen.
  • Evt. skraldespande udenfor campingvognen skal være af et kraftigt materiale og forsynet med låg.
  • El-ledninger skal være 1,5 kvadrat og af gummi.
  • Campister har ansvaret for alle deres medbragte ejendele på campingpladsen, også affald. Følg venligst skiltningen på affaldsstationerne.
  • Hver plads må max. have 2 stk. 11 kg gasflasker i campingvognens “gas-kasse” hvoraf 1 flaske må være i drift. I forteltet må du yderligere have 2 x 11 kg gasflasker, hvoraf kun den ene må være i brug.
  • Alle campingvogne skal kunne fremvise en godkendt gastest, der højest er 2 år gammel.
FÆRDSEL PÅ FÆLLESAREALER
  • Der skal være ro på pladsen kl. 22 fra søndag til torsdag, og kl. 23 fredag og lørdag.
  • Alt ophold er på eget ansvar, og det påhviler forældre at holde øje med evt. børn og/eller dyr samt ejendele.
  • Der er videoovervågning flere steder.
  • Boldspil må ikke finde sted mellem andres campingvogne eller telte. Vi henviser til fodboldbanen ude ved den store parkeringsplads.
  • Hoppepude: Der må ikke leges voldsomt, så man kan komme til skade. Store børn skal tage hensyn til små. Der må ikke være skarpe genstande eller fx. cykler i nærheden af hoppepuden. Den må ikke benyttes i regnvejr og hvis den ikke er helt pustet op. Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen (person over 16 år) på hoppepuden, eller hvis personalet beder om det.
  • Havhuset: Er mest til stilleleg, så tag hensyn til hinanden. Ingen adgang med sko, mad eller dyr.
  • Pluk-selv-haven: Hjælp os med at passe på haven, gå /leg ikke i bedene og skod ikke cigaretter her. Pluk kun til eget forbrug, og lær gerne børn at man plukker nænsomt med to hænder, så man ikke rykker planter op med rod.
  • Naturværksted: Kaninerne må kun fodres med græs og mælkebøtter, og buret må kun åbnes, når der er personale til stede.
  • Det er ikke tilladt at flyve med drone og filme, uden aftale med lejrchefen.
  • Legepladsen er forbeholdt campingpladsens gæster. Entrè for gæster udefra: 35 kr. pr. familie. Betal gerne i Receptionen, eller på Mobilepay 53989 (skriv dit “navn, legeplads”) udenfor åbningstid. 
  • Husk alle bygninger på campingpladsen er røgfrie, og vis generelt hensyn.
  • Ryd op efter jer, og efterlad alle steder som du gerne selv ville overtage dem. 
FÆLLES GAS- OG KULGRILL
  • Kulgrillen bruges på eget ansvar, hav altid vand i nærheden.
  • Husk at gøre den ren 🙂
  • Gasgrill kan lejes ved henvendelse i receptionen i åbningstiden.
  • Grillen må ikke flyttes 
PARKERING AF BILER, OG KØRSEL PÅ PLADSEN
Det er kun tilladt at medbringe én bil pr. enhed. Den parkeres så hensynsfuldt som muligt, i forhold naboerne samt fællesfaciliteter. På pladskortet kan du se en markering af, hvor man kan parkere. 
Har I gæster, bedes de parkere ude på den offentlige P-plads.
  • Det er ikke tilladt at parkere bilen på en ubenyttet pladsenhed, da det er til gene for de turister, der sendes hen på det, som vi tror er en ledig plads.
  • Begræns venligst kørslen på pladsen til det mest nødvendige, og kør højest 10 km/t – det gælder også cyklister. 
GÆSTER
  • Alle overnattende gæster betaler. Overtrædelse heraf betragtes som tyveri.
  • Campister/ Sæsongæster er ansvarlige for deres gæsters færden på pladsen, og at de overholder pladsreglementet.
HUSDYR:
  • Det er tiladt at have op til to hunde på sin plads. For hver hund herover betaler turister 50 kr. pr. stk pr. dag de er her.
  • Alle husdyr skal holdes i snor (maks. 2 meter) på pladsen, og det påhviler ejeren af rydde op efter dem. De må ikke genere andre, og hvis de støjer påhviler det ejeren at kontrollere dem. Hvis man fx. medbringer sin hund på fællesområder skal de holdes  i snor, og ejeren sikrer sig, at hunden ikke på nogen måde er til gene.
  • Det er tilladt at opstille hundehegn efter aftale med lejrchefen. Det skal fjernes, hvis man er væk fra pladsen i 14 dage eller mere.
ELMÅLER:
  • Det er gæstens ansvar at kontrollere om der er strøm. Campingpladsen kan ikke stilles til ansvar for manglende strøm.
  • Vær opmærksom på ikke at bruge mange strømkrævende ting samtidig, da relæet kan slå fra ved overbelastning.
  • Lejrchefen har til enhver tid ret til at kontrollere at måleren fungerer og er korrekt installeret, samt at der ikke er forbrug udenom måleren.
  • Det er desværre ikke tilladt at oplade el-biler, da strømnettet bliver overbelastet. Men rådfør dig evt. i Receptionen.
ÅBNINGSTIDER i 2025 og KONTAKT
LAVSÆSON (29. marts – 8. juni og 11. aug. – 20. okt.)
Receptionen er åben alle dage fra 9-12 og 14-18.
Kiosken er også åben alle dage fra 9-12 og 14-18, dog åbner vi kl. 8 hvis der er bestilt morgenbrød. Kiosken lukker 1. oktober.
HØJSÆSON (9. juni til 10. august)
Åbent alle dage fra kl. 8.00 -12.00 og 14-00-17.30 og 18.30-20.
 
Ved akut behov for assistance: ring på ved den grønne port, “Privat”, eller ring på vores hovedtelefon +45 61 19 09 10 eller på nødtelfonen: +45 31 56 62 56. 
Indtjekning udenfor åbningstid (som ikke er aftalt på forhånd) koster 50 kr.
 
RENGØRING OG OPRYDNING:
  • Hjælp rengøringspersonalet, og ryd op efter dig. Køkkener og toiletter skal efterlades, som du gerne selv vil overtage dem.
  • Tøm kemiske toiletter og spildevandstank  i de to dertil indrettede rum (i hhv. Hovedbygningen for enden af pavillonen med familiebade eller på bagsiden af servicebygningen ude på Prærien, i den bagerst ende af pladsen).
  • Brug askebægre og beholderne med sand i, til cigaretskodder.
  • Skraldespandene ved køkkenerne er kun til det skrald man producerer i forbindelse med madlavning i pladsens køkkener.
AFFALDS-CONTAINERE 
Containerpladsen er videoovervåget.
  • De opstillede containere må KUN benyttes til alm. husholdningsaffald, og I bedes sortere affaldet i Rest Bio – Karton/plast – glas – Metal – Pap – Papir/avis/ugeblade.
  • Luk venligst alle skraldeposer med knude el.lign. så skraldet bliver inde i posen, og ikke ryger ud i containeren.
  • Aske og cigaretskodder skal i de spande, der er beregnet hertil.
  • ANDET AFFALD OG STORSKRALD  (Grill, stole, gulvtæpper, gulve farligt affald m.m) fjernes ved egen foranstaltning, fx er der en udmærket genbrugsplads i Fårevejle Stationsby.
BRAND / POLITI / AMBULANCE 
Tag først og fremest selv ansvar, og kontakt relevant instans; ambulance-/ politi-/ brandvæsen.
Hvis du har brug for akut hjælp fra ambulance, politi eller brandvæsen skal du ringe 112 (Hvis du kommer ud for eller er vidne til en trafikulykke med tilskadekomne, opdager, at der er brand eller kommer røg fra en bygning, eller bevidner et indbrud, hvor tyven stadig er der).
Er der ikke tale om akut opstået sygdom eller skade, skal du ringe til Akuttelefonen på 1818.
Ved ikke akut behov for politi, skal du ringe til politiet på 114.
Føst derefter kontakt lejrchefen. Ring på vores hovedtelefon +45 61 19 09 10. (Uden for lukketid +45 31 56 62 56).
 
TILLÆG om MÆRKNING af gasinstallationer 
Regulatorer og slanger skal fortsat være DG godkendte og mærket med både DG nummer og EN nummer. REGULATORER I HENHOLD TIL DS/EN16129, ANNEX D
Der gælder særlige regler for caravanregulatorer,somer anderledes end regler for regulatorer generelt.Blandt andet har caravanregulatorer en overtryksventil,som aflaster, hvis trykket i installationen overstiger150 mbar. Det betyder, at caravanregulatorerikke må bruges indendørs eller i fortelte.Caravanregulatorerskal give 30 mbar nominelt tryk,alle andre lavtryksregulatorer skal give 29 mbar.
OVERTRYKSVENTIL
I henhold til DS/EN1949 pkt 6.3 skal alle lavtrykscaravanregulatorer have en overtryksventil, deraktiveresved et tryk over 150 mbar.TESTPOINT
I henhold til DS/EN1949 og Sikkerhedsstyrelsens
anvisning skal der monteres et testpoint så tæt påregulatoren som muligt. Testpointet skal derefter anvendes ved lækagetest af installationen.Et testpoint har to funktioner:Δ Skal beskytte mod tryk baglæns ind i regulatoren under lækagetest, da det kan beskadigeregulatorens
funktionΔ Skal have en ventil for tilslutning aftrykprøveapparatet Testpoints fra Kosan Gas har en lukkeventil på regulator siden, som kan betjenes med en skruetrækker,samt en automatisk ventil for trykprøveapparatet, som
åbner, når der sættes tryk på, og lukker, når der ikke er tryk på. Alle regulatorer og omskiftere fra Kosan Gas leveres med integreret testpoint. Vægregulatoren til
1 flaske er konstrueret sådan,at der ikke er brug for en lukkeventil.
GASSLANGER
Tilslutningsslanger skal have en længde på max. 400 mm i henhold til DS/EN1949. I særlige tilfælde, hvor
man har et udtræk på gaskassen, kan slangen mellem gaskasse og vogn være max. 750 mm lang. I denne
situation skal der laves en ”fast” installation i gaskassen med rørføring og væg-gennemføring i gaskassen.
Anvisninger kan findes i DS/EN1949. Slangerne skal være godkendt til -30°C, klasse 2 for lavtryk og klasse 3 for højtryk.
GODKENDELSESMÆRKNING AF SLANGER
Der skal monteres et godkendt mærke med dato for instalationen på slangerne, som gælder 2 år ad gangen, så det er dette mærkat, der angiver næste udskiftning, fremfor det årstal, der er trykt på slangen.Herved undgås ressourcespild og kassering af ellers udmærkede slanger fra ”sidste år”.
SLANGETILSLUTNINGER
Kosan Gas anbefaler at følge DS/EN16129 annex D,som foreskriver 1/4” links gevind ved tilslutning af slange til regulator.
Det giver sikkerhed for, at campisten ikke får problemer med myndigheder i andre EU-lande vedr. regulatoren.
Det har også den fordel, at det er nemt at skifte til en lokal Annex D caravanregulator, hvis campisten er nødsaget til at bruge udenlandske
gasflasker med en anden ventiltype.
Scroll to Top