Kontakt

Sanddobberne Camping
- Tlf.: +45 61 19 09 10
- mail@sanddobberne-camping.dk
- Kalundborgvej 28, 4534 Hørve
- CVR: 31202302
Lejrchef: Finn Kristiansen
Kontakt os, og få oplysninger om ledige pladser mm.
Vi glæder os til at se jer!
Om os

Fra 1. januar 2018 overtog Finn Kristiansen driften af pladsen som ny lejrchef. Finn, der er fra Fårevejle, har arbejdet i byggebranchen som byggeleder i mange år og er uddannet kloakmester. Han har fungeret som løbetræner og er tilknyttet Odsherred Løbeklub, med flere marathonløb bag sig.
Hans kone, Ida Trier Dahlkild, der er ud af Trier-slægten fra Vallekilde, er medhjælpende hustru. Hun har været layouter i magasinbranchen og selvstændig grafiker, og er nu indehaver af og udøvende kunstner i Sanddobbernes Galleri.
“Vi har begge længe haft lysten til at drive en campingplads, og vi har camperet i både ind- og udland i masser af år, også med vores til sammen fire børn og unge i familien, Mathias, Mads, Clara og Sofie. Hunden Liva er også med på holdet, og hun vil gerne være med til at byde gæsterne velkommen i receptionen.”
En familiedrevet plads

Campingpladsen er en familiedrevet plads, hvor hele familien samt venner og bekendte hjælper til.
Vores kærlighed til Odsherred, landskabet og naturen her præger alt hvad vi gør på pladsen, og denne begejstring håber vi giver vores gæster en dejlig oplevelse.
“Vores drøm er at campingpladsen skal fungere bæredygtigt, som et sted hvor alle aldersgrupper kan finde plads til at rekreere, og hvor gæsterne føler sig hjemme. Et fristed, hvor det er nemt og sjovt at være campist, og hvor man kan få ekstra gode naturoplevelser med hjem – og måske prøve noget nyt, som fx. vandsport eller en af vores aktiviteter.”
Campingpladsens værdier

Nærvær: Mulighed for at være sammen, eller være alene – som familien eller den enkelte har brug for det.
Her er stille og fredeligt, og hverdagens larm forstummer, i takt med at man falder til her. De små ting bliver pludselig værdifulde; en hyggelig snak med naboen, et spil bordtennis ved fredagsbaren, en fugl man genkender fra dagen før.. Man finder måske nye venner, eller nyder blot den trygge summen af stemmer fra gæster, der hygger sig sammen.
Rummelighed: Der skal være plads til os alle, og vi skal tage hensyn, så vi ikke generer andre. Der er ikke nogen, der har mere ret til at være her, end andre. Her er højt til loftet, og folk fra alle samfundslag og aldersgrupper omgåes med gensidig respekt.
Frihed: Alle regler her på pladsen er der, for at passe på gæsterne og naturen. Hvis man følger pladsreglementet, og overholder dansk lov, – er der masser af frihed. Da vi overtog forpagtningen, startede vi med at fjerne så mange forbudsskilte som muligt, og holdt fokus på, hvad man GODT må.
Tryghed: Vi passer alle sammen på hinanden her, og hjælpsomheden blandt campister er enorm. Lejrchefen sørger for, at alle kan føle sig trygge.
Pladsreglement: Vi har fokus på de ting, man gerne må, derfor er der så få regler som muligt. Læs pladsreglementet Her
Samarbejdspartnere

- Unesco Geopark Odsherred
- Odsherred kommune
- DK Camp
- Destination Sjælland
- Dragsholm Sparekasse
- Nærkøb
- Skortskærgaard besøgsgård
- Fotograferne Per Houby og Jes Troelsen
- Brian, Odsherred Campingservice
- Sara Quist, Vibe of Life (yoga)
- Kitekollektivet, undervisning i vandsport
- Nanna Worm, Nannas Kagehus
- Peter Løn, naturvejleder
- NJORD, Space to grow. Kuppeldrivhuse
- Suztain bæredygtige varer
- Søren Dieckelmann, videofilm
- Clara Trier, muse og huskunstner
- Frank Agerbogaard, lokal vinproducent
- Line Billeskov, keramisk værksted
- Ulvsborg Historiske værksted
- Visit Odsherred
- Pia Kingo, lokal keramiker og sanger
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag de seneste nyheder om Sanddobberne Camping
FAQ
Hvilken campingplads skal jeg vælge?
Du skal vælge Sanddobberne Camping, fordi der er 220 meget forskellige pladser at vælge i mellem, de fleste af dem lige ud til vandet, ved en af Odsherreds bedste strande – og fordi her er rart at være. Desuden er alting (bortset fra strøm) indregnet i prisen, så der kommer ikke diverse gebyrer og skjulte udgifter oveni prisen. Fx behøver du ikke have mønter med når du går i bad. Man bruger den nødvendige mængde vand – uden møntindkast.
Hvad skal man have med på camping?
Du skal kun pakke det nødvendige, men husk;
• Tøj efter vejrudsigten
• Solcreme (og hvis du glemmer det, har vi det i campingforretningen)
• Badetøj , dykkerudstyr, fiskegrej og håndklæde
• Vandresko og måske cykel / løbehjul (ellers så er der cykeludlejning her)..
• Ledninger med de rigtige campingstik, såkaldte CEE-stik (blå trepolet 250V 16A), så du kan slutte strøm til din campingvogn (og hvis du glemmer det, så har vi dem som regel i forretningen).
Må man have hund med på campingpladsen? Hvad koster det at have hund med?
Ja, du også gerne tage op til to hunde med gratis. Hvis du har mere end to hunde koster de 50 kr. pr. døgn. Husk venligst at holde hunde i snor, og rydde op efter dem.
Skal man have campingpas?
Nej, det er ikke længere nødvendigt, da Campingrådet er nedlagt.
Skal campingvognen have indregistreringsplader på?
Hvis du skal køre med campingvognen på offentlig vej, så skal der nummerplade på. Men når vognen er her på campingpladsen, kræver vi det ikke.
Hvornår åbner campingpladsen?
I 2025 åbner campingpladsen kl. 12 lørdag d. 29. marts.
Hvad tid er der åbent?
Receptionens åbningtider er i lavsæsonen (29/3-8/6 og 10/8-12/10) kl. 9-12 og kl. 14-17.30.
I højsæsonen (8/6-10/8) kl. 8-12 og 14-17.30 og 18.30-20.
Når du er checket ind og har fået bomkort, er bommen åben hele døgnet for dig.
Kiosken lukker d. 1. oktober, men receptionen er fortsat åben indtil 12. oktober 2025.
Hvornår er der frokostpause?
Mellem kl. 12 og 14 er Reception og campingforretning lukket.
Hvordan kontakter jeg lejrchefen udenfor åbningstiden?
På tlf. +45 31 56 62 56 (i nødstilfælde, eller ved akutte problemer på pladsen). Send evt. en sms.
Ankomst og afrejse udenfor åbningstid koster 50 kr. hvis det ikke er aftalt.
Strøm
Alle strømstandere på pladsen har blå CEE-stik. Har man ikke sådan et kan man købe det i receptionen.
Er Sanddobberne Camping til salg?
Nej 🙂 Campingpladsen, som er ejet af Naturstyrelsen og administreret af Odsherred Kommune, er ikke til salg, og der skal være campingplads her min. indtil 2040.
Kan man købe mad på campingpladsen?
Ja. Du kan købe grillkylling og sandwich fra torsdag til søndag i Café Hyggekrogen.
Desuden er der en campingforretning med lunt morgenbrød, is, kaffe, drikkevarer samt det meste af det, du har brug for.
I højsæsonen er der burgerbar i Gårdhaven fra mandag til onsdag, hvor du også fx kan få dig en kold fadøl.
Er der swimmingpool på campingpladsen?
Nej. Men vi ligger lige ud til stranden. Sejerøbugten siges at være noget af Danmarks dejligste badevand, og stranden er meget børnevenlig. Man går ud af en 118 meter lang badebro, for at komme ud til den dejlige strand.
Hvad tid skal der være ro på campingpladsen?
Der skal ære ro på pladsen efter kl. 22 før en hverdag og kl. 23 før en lørdag eller søndag.
Hvad kan man opleve i nærheden?
Læs her
Hvad er Geopark Odsherred?
Læs her
Er der en hjertestarter på campingpladsen?
Ja, den hænger på væggen ved siden af handicap-toilettet i Gårdhaven, midt i Hovedbygningen.
Hvad vil det sige at have en sæsonplads?
Når man booker en sæsonplads på Sanddobberne Camping for enten en forårs- (29/3-8/6), en sommer- (8/6-10/8), en efterårs- (10/8-12/10) eller en helsæson (29/3-12/10), så har man en sæsonplads, selvom man skal fjerne sin campingvogn om vinteren her (og det kender vi nogen, der kan hjælpe med).
Hvis man er interesseret i en god plads til det efterfølgende år, kan man møde op i Receptionen søndag d. 10. aug. 2025 kl. 12.15, og se hvilke pladser der ikke er reserverede i 2024.
Hvad betyder VIP?
Man kan leje de fem pladser i det nordvestlige hjørne af pladsen (plads 246,247,267,268 og 165) helt ud til vandet, som sæsonplads. Pga. den fantastiske beliggenhed koster de ekstra, og kan kun lejes efter aftale med lejrchefen.