Lækre faciliteter

Toiletter og bade

Der er en stor dame- og herreafdeling i hovedbygningen med fem brusekabiner i hver samt 8/10 toiletter og et barnetoilet. Herudover flere håndvaske.
Handicaptoilettet (med bruser, toilet, håndvask, gulvvarme) ligger i Gårdhaven i hovedbygningen og hertil skal man bruge en speciel nøgle, der udleveres i receptionen.
Puslerum finder du også i hovedbygningen mellem aktivitetsrum og gårdhave.
Der er seks familiebade i en egen pavillon til højre for hovedbygningen. Her har hver baderum brusebad (som alle steder er uden møntindkast), toilet, håndvask med spejl og en bænk. Det er nemt at bade med børnene her, og der er gulvvarme.
Bagerst i den pavillon finder du et kemi-toilet til tømning af eget toilet og spildevand. Her er der også en græsslåmaskine (håndskubbet), som fastliggere kan låne.
Ude på ”Prærien” er der en servicebygning med køkken, handicaptoilet, en dame- og herreafdeling med  toiletter (ikke bade) samt et kemi-toilet til tømning af eget toilet og spildevand på bagsiden af bygningen.

Køkkener

I hovedbygningen finder du campist-køkkenet med seks nye dobbelte el-blus, mikrobølgeovn og en indbygget ovn. Og selvfølgelig håndvaske.
På bagsiden af Hovedbygningen, ud mod vandet er der en ude-opvask med tre håndvaske.
I Servicebygningen på ”Prærien” er der et udekøkken med håndvaske og gasblus.

Vaskeri

I vaskeriet er der to vaskemaskiner, en tørretumbler. I vaskemaskinerne skal man bruge 4x5kr. til en 40 gr. vask og 6x5kr. til en 60 gr. vask. Brug de markerede programmer – og tryk på start!
Maskinen til venstre varer ca. to timer, og den til højre varer ca. 1,5 time.
Tørretumbleren skal have 4×5 kr.
Der er også dybe vaske til håndvask og strygejern.

Atelier og aktivitetsrum 

Her kan du altid komme og fx. se TV, spille musik på keyboard eller arbejde med kreative projekter (du kan låne et af staffelierne,  eller booke dig ind på en workshop hvor vi arbejder med fusing glas). Der er bemandet kreativt værksted hver onsdag fra kl. 15-17 i højsæsonen. Vi udlejer male-værktøjkasser med akrylmaling,pensler osv. Vi har også en bogbyttereol med spil.

Kreativ undervisning


Gårdhave med miljø
Vi har en dejlig gårdhave, der kan rumme op til 100 mennesker. Her er der bordtennis og bordfodbold, samt lounge-sofahjørne. Ydermere befinder Café Strandspoven sig her, og den er åben med fredagsbar hver fredag fra kl. 20-22, hvor man kan købe øl, vin og vand til rimelige priser. Man kan ikke betale med dankort her. Det er her, de fleste arrangementer bliver afholdt, fx. filmklub og efterårsmarked.
Som gæst her kan man booke sig ind på at bruge gårdhaven til private arrangementer, hvor ens gæster så betaler dagsgæstebillet.
Man kan også booke Gårdhaven selvom man ikke er gæst her, ved at betale 25 kr. pr. person + 250 kr. i festtillæg.
Giv besked hvis vi skal tænde køleskab dagen før, og der er også en dejlig gasgrill I kan bruge.

 

Udendørs faciliteter
Campingpladsen har to legepladser, hoppepude, et udendørs festtelt, have med opholdsplads, legehuset “Havhuset”, en hængekøjepark, pentaquebane, gocarts, cykler og SUP-boards (stand up paddle) til udlejning.
Vi arbejder på et naturværksted, en motionssti, et chili-drivhus og en gård med klappegeder / kaniner – med tiden! 😉

Tilbage