Nu også med pølsevogn

Vi har fornøjelsen af at byde velkommen til Henrik Schrøder og hans familie, der kommer med en fin og veludrustet pølsevogn -lige fra sæsonstart i år. De holder til på “Pølsepladsen”, og byder på:

  • Et alsidigt menukort i pølsevognen
  • Fredagsmenu (på bestilling) Børnepris 3-13 år: 69,- / voksenpris:99,- Spørg evt. efter familierabat
  • Smørrebrød (på bestilling)
  • Bestillinger til arrangementer modtages

Kontakt Henrik på mobil 20 581475 eller skriv på
lovkvist@hotmail.dk

Camping på Sanddobberne – også i fremtiden

Læserbrev indsendt til Nordvestnyt Odsherred og Kalundborg d. 18/3 2019:
“Der har været skrevet en del om at campingpladsen på Sanddobberne, der ligger mellem Havnsø og Fårevejle Kirkeby  – lige ud til Sejerøbugten, skal sælges. Mange har desværre troet, at der derfor måske ikke skal være campingplads her i fremtiden. 
Sagen er den, at Naturstyrelsen, der er en statslig institution, ejer campingpladsen. Odsherred Kommune er hovedforpagter, og administrerer pladsen, og videreforpagter den ud til et forpagterpar, der så driver pladsen i det daglige. Naturstyrelsen vil prøve at sælge den, med de fredninger og aftaler, der følger med. For det, at pladsen ligger lige ud til vandet betyder at Kystbeskyttelsen har forbehold mod udvidet brug af pladsen, det samme gælder for den Natura 2000 plan, der passer på plante- og dyreliv her, fx. vadefuglene, der elsker området ved Sanddobberne. Derfor er det ikke muligt at få tilladelse til at bygge eller udvide. 
Men campingpladsen, der har ligget her i mere end 60 år, fungerer fint, og gæsterne nyder naturen her med respekt og nysgerrighed. 
Odsherred kommune har en aftale med Naturstyrelsen, der ikke kan brydes, heller ikke ved et evt. salg, om at der skal være campingplads her til 2040. Og det nye forpagterpar, undertegnede, har en uopsigelig forpagtningsaftale, der løber i hvertfald indtil 2028. Så campister og andre behøver ikke være bekymrede. Vi skal nok sørge for at pladsen fortsat fungerer og udvikler sig, mindst ni år endnu.”

Åbningstider i 2020

Campingpladsen er lukket for i år, og åbner igen søndag d. 22. marts kl. 12. Alle er velkomne til morgenbrød i Gårdhaven kl. 10, standerhejsning kl.11.30 og så åbner bommen (og receptionen) kl. 12.
Åbningstider i 2020:
LAVSÆSON (22. marts – 14. juni og 16. aug. – 18. okt.) 
Mandag lukket. Telefonisk kontortid fra kl. 10-16
Tirsdag til søndag åbent fra 9 til 12 og 14 til 17
HØJSÆSON (15. juni til 15. august) 
Åbent alle dage fra kl. 8 til 12 og 14 til 17.30 og 18.30 til 20

Vil du have en fast plads her?

Der er en lang tradition for hvordan sæsonpladserne på Sanddobberne fordeles. For pladsen skal tømmes for vogne om vinteren, så posen rystes hvert år ved lodtrækningen, hvor man kan vælge den (ledige) plads man ønsker sig mest. Lodtrækningen er overstået for pladserne i 2020, men man kan sagtens stadig få en sæsonplads i 2020. Skriv en mail til mail@sanddobberne-camping.dk, så får du et kort tilsendt over de aktuelt ledige pladser. Pladsen åbner d. 22. marts, men vi skal nok svare så hurtigt, vi kan.

 

Lodtrækingen foregår sådan her i 2020 om pladserne i 2021
Vi mødtes lørdag d. 15. august 2020 kl. 12 i Gårdhaven. Baren er åben og vi gir en lille én 😊Der er i øvrigt lodtrækningsfest om aftenen.

Folk hygger sig og får sludret sammen, og vi fortæller lidt om året der gik.. 

Folk udfylder en tilmeldingsslip som fordeles i to kasser:

  1. Fastliggere, der har ligget her mindst en sæson, og gerne vil have en hel sæson året efter.
  2. Nye fastliggere, der gerne vil have en hel sæson året efter, samt alle, der gerne vil have en delsæson (forår- sommer ell. efterårssæson).

Når ens navn bliver trukket ved lodtrækning, vælger man den ledige plads man allerhelst vil have. Det foregår ved at man går op og skriver sit navn på et stort kort, og så betaler man 2000 kr. i reservationsgebyr, som modregnes i lejen og som man selvfølgelig får en kvittering på, hvis man ikke allerede har betalt i receptionen på forhånd. Der kan man nemlig betale med dankort, og så tager man sin kvittering med derfra og viser den. 

Når man har betalt reservationsgebyret får man en kvittering på det nummer, man har valgt. Skulle man fortryde koster det herefter 250 kr. i administrationsgebyr, som fratrækkes de 2000 kr. Dvs. at man får 1750 kr. tilbage. 

Skulle man være så uheldig at blive så syg at man må frafalde lejekontrakten, så koster det ikke noget, men man skal fremvise en lægeerklæring.

Og det er forbudt at blive uvenner over fordelingen!

 

Resultatet af lodtrækningen i 2019 om 2020-pladserne
Her kan du se de optagede pladser pr. 1. december 2019 (markeret med en hvid kasse), der er booket som fastliggerpladser i 2020. Enkelte er dog kun del-sæsonpladser, så spørg, hvis du er meget lun på en bestemt plads.. 

Optagede pladser pr. 4/12 2019

Kosan gas

Bestilles senest (hver) tirsdag inden kl. 12
11 kg alm. 215 kr.
10 kg light 215 kr.
6 kg alu. 195 kr.
5 kg gas light 160 kr.
5 kg gas 160 kr.
3 kg CGI 140 kr.
2 kg Kosan 140 kr.
Gastest hos Brian: Bestil gastest hos ham på mobil 30959980 eller i receptionen.

Velkommen igen 22/3 2020

BadestrandVandre og cykeltureParadis for hundeFred og roNy hoppepudeAtelier / aktivitetsrum – Pluk-selv-have Lækre faciliteterKitesurfernes Spot X – Campingforretning

Kom og nyd campinglivets glæder på Sanddobberne Camping ved Sjællands Solkyst – fra forår til efterår. Tag en svømmetur i Sejerøbugten, løb en tur langs stranden eller følg stierne op ad Vejrhøj, hvor en fantastisk udsigt venter dig. Sanddobberne Camping er specielt velegnet til kitesurfing, cykelferie, kreativ udfoldelse i vores atelier og rekreation i naturen, og ligger lige overfor Dragsholm Slot.

Her i Geopark Odsherred på landets første geopark campingplads har du alt indenfor rækkevidde; en time til København, et væld af oplevelser lige i nærheden og naturens fred og ro hjemme på pladsen.

På Sanddobberne Camping er der 220 forskellige og charmerende pladser, både til campingvogne og telte. I kan også leje hytter, store telte og campingvogne. Årets nyhed er vores glampingtelt, hvor du er garanteret en helt speciel og dejlig ferie.

Hytte

 

Gratis bad – ingen møntindkast 

Faciliteterne her er i top, og vi gør os umage for at her er hyggeligt! Fx. lækre familiebade hvor I ikke behøver have mønter med, tre legepladser, hyggeligt overdækket opholdsområde med lounge-hjørne og sydlandsk stemning og fredagsbar.

 

Midt i fredet natur på Sanddobberne Camping

Naturen omkring campingpladen er beskyttet af Natura 2000 fredningsplanen. Dette udnytter blandt andre vadefugle Regnspoven, som elsker at gå og finde orm i sandet med sit lange næb.
Vi opfordrer alle til at passe godt på naturen og undgå at forstyrre dyrene.
1. Alle hunde skal holdes i snor fra 1. april til 1. september.
2. Ingen adgang syd for hegnet (ude på stranden, bag skiltet) fra 1. april til 15. juli.

Regnspove

Afslapning og oplevelser på Sanddobberne Camping

Hvis du har lyst til at opleve lidt i ferien, så følg med i kalenderen, og se, hvad der sker på Sanddobberne Camping. F.eks. er der bemandet i det kreative værksted hver onsdag fra kl. 15 til 17. Torsdag kl. 16.30 løber Finn en tur med dem, der vil med, og fredag kl. 20 til 22 er der åbent i fredags-baren. 
Og hvis du har specielle ønsker, så skriv til os, vi vil gerne give dig dit livs ferie!