Campingplads på Sjælland

En campingplads med traditioner - og plads til nye ideer
Sanddobberne Camping er en tre-stjernet campingplads lige ud til Sejerøbugten, med havudsigt til Nekselø og Sejerø. Med et areal på 5,5 hektar er der masser af luft omkring dig, din familie eller venner og din hund, her på pladsen. Faciliteterne er fine, og der er mange gratis aktiviteter og arrangementer for alle aldersgrupper.
Søger du en campingplads i naturen på Sjælland med børnevenlig strand, så finder du 220 forskellige og charmerende pladser til egen campingvogn, autocamper eller telt, lige her på Sjællands solkyst i Odsherred nær Asnæs og Vig. Sanddobberne Camping er partner i Unesco Geopark Odsherred, og vi er landets første “geopark-campingplads”. Det betyder, at vi har Geoparkens værdisæt med i vores måde at drive campingplads på, så LANDSKABET, KULTURHISTORIEN, KUNSTEN og FØDEVARERNE betyder meget for os. Campingpladsen er også medlem af DK Camp.
Som campist her har du fri adgang til alle fælles faciliteter, bl.a. køkken, vaskeri, galleri (dog koster “kreativ onsdag” 25 kr. pr. deltager) og brusebad uden møntindkast.
Check-in efter kl. 14 og check-ud senest kl. 11.45.
Vi holder frokostpause mellem 12 og 14 og aftenpause mellem 17.30 og 18.30 i højsæsonen.
HUSK at der skal være 3 meter til nærmeste nabo.
Almindelige campingpladser
På campingpladsen er der 165 almindelige pladser, som du kan vælge i mellem, alle med strøm og vand i nærheden. Pladserne er meget forskellige, nogen med sol og nogen med skygge, nogen putter sig i aflukkede hjørner, hvor andre ligger åbent i fuld sol. Alle ligger de rundt omkring i det let kuperede terræn, hvor de nu passer naturligt ind, og alle pladserne kan bookes som sæsonpladser.
De er ikke afmærkede med streger og barrierer, og gæsterne kan sætte vognen som man synes det passer bedst – og kan blive enig med naboen om, og så der er tre meter til nærmeste campingvogn.
Campingplads på stranden
Vores campingplads byder også på nydelige strandpladser. Helt ude ved vandet er der to rækker med 29 pladser, med en fantastisk udsigt udover Sejerøbugten og solnedgangen. Disse pladser kan ikke bookes som sæsonpladser. I forreste række koster pladserne mere end de øvrige. Her holder man helst vinkelret på kysten, så alle kan nyde udsigten, og der er strøm til alle pladserne.
Pladsnumrene står på fliser, og pilene i flisernes hjørner fortæller, hvilken plads de gælder. Udenfor hegnet ligger der en offentlig gangsti.
Pladser ved vejen
Kommer I i autocamper og skal have en nem og tryg overnatning på en autocamper-plads, så kan vi tilbyde 14 regulære pladser, lige til at køre ind på. Der er mulighed at tømme “gråt vand” af og hælde rent vand på vognen lige ud for camperpladserne.
Big-size pladser
På Prærien byder vi på tre ekstra store pladser; nr. 99, 102 og 103, der er velegnede til de helt store vogne – også fordi de er nemme at komme til og fra. Her finder du en servicebygning, og stranden er blot et par minutter væk.
Camping er også for børn

Campingplads for børn i Odsherred på Sjælland
Sanddobberne Camping i Odsherred er et oplagt valg, hvis I leder efter en campingplads for børn. Vi skaber rammerne for en uforglemmelig ferie, hvor sjove aktiviteter, sikkerhed og natur går hånd i hånd. Med en unik placering i Odsherred nær Havnsø, Asnæs og Vig, ligger vi lige ud til Sejerøbugten, hvor børnene kan nyde friheden til at lege, udforske og opleve naturen på tæt hold.
Campingplads med sjove og børnevenlige aktiviteter
Vores campingplads byder på en række spændende og sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Med tre store legepladser og to hoppepuder er der rig mulighed for at klatre, rutsje og lege med andre børn på pladsen. Den største legeplads ligger ved hovedindgangen i et dejligt bilfrit område, hvor det er let at holde øje med de små, mens de har det sjovt.
Naturlegepladsen er centralt placeret, med bord-bænkesæt og udsigt til bugten.
Legepladsen for de mindste kaldes “Skibet”.
I uge 28 er der Børnefestival, hvor Sanddobberne Camping sørger for underholdning for hele familien, samtidig med at der er plads til afslapning og hygge i de naturskønne omgivelser.
Familievenlige faciliteter og overnatning
For familier med små børn er det vigtigt at have de rette faciliteter til rådighed. Sanddobberne Camping tilbyder moderne familiebade, samt baby-bad med puslebord. Der er også køkken og vaskeri tilgængelig, så de daglige praktiske gøremål klares uden besvær. Badefaciliteterne er gratis og kræver ikke møntindkast, hvilket gør det ekstra nemt for familier.
Midt i hovedbygningen finder i et stort, overdækket fælleslokale, med plads til 60 siddende gæster. Her er en skøn, sydlandsk stemning, med lounge-hjørne, TV, bordfodbold og bar (åben ved aktiviteter og festlige lejligheder).
Når det kommer til overnatning, har Sanddobberne Camping flere børnevenlige muligheder. Du kan leje en af campingpladsens hytter, der har mørklægningsgardiner, samt terrase med bord og stole, og som ligger tæt på servicebygningen. Eller du kan vælge en af de fuldt udstyrede campingvogne, som er placeret lige ned til stranden, samt inde på pladsen. Udlejningsvognene har fortelt samt alt basisudstyr.
Campingplads ved stranden og andre naturoplevelser
Vores beliggenhed lige ud til stranden er perfekt, hvis du leder efter en campingplads for børn. Her kan de trygt lege i vandkanten, bygge sandslotte og tage en forfriskende dukkert. Stranden er ideel til familier med små børn, da vandet er lavt og rent, og bølgerne er rolige, og man kigger over på Sejerø samt Nekselø.
Campingpladsen ligger for foden af Vejrhøj og en del af Geopark Odsherred, hvilket giver rig mulighed for at tage på udflugter i området. Familier kan tage på vandreture eller cykelture langs de smukke ruter i Odsherred, eller måske en tur med færgerne fra Havnsø til de nærliggende øer, Sejerø og Nekselø.
En perfekt campingplads for børn
Med en kombination af sjove aktiviteter, moderne faciliteter og en tryg strand gør Sanddobberne Camping det nemt at skabe gode minder for børn og voksne. Uanset om det er leg på legepladsen, svømmeture i havet eller hyggelige aftener i familiens hytte, er Sanddobberne Camping en perfekt campingplads for børn, hvor natur, sjov og afslapning går hånd i hånd.
Der er tre oplevelses-ture på pladsen.
Orienteringsstien for de lidt større børn med udfordringer og opgaver.
Eventyrstien med ti store, fantasifulde billeder fordelt i naturen på pladsen (bestil evt. rundvsining hos Ida Trier på 26172603).
Spøgelsesstien, som er en helt ny event i den bagerste ende af pladsen.
For alle tre ruter gælder, at du kan hente et gratis kort/svarskema i receptionen.
Sæsonpladser i 2025 og 2026
Der er enkelte ledige sæsonpladser på campingpladsen i 2025.
Lodtrækning om sæsonpladserne (hvor man vælger den plads, man helst vil have efter tur) er suspenderet. Sæsonpladsgæsterne har fortrinsret til den plads de allerede lejer, ved at reservere den inden søndag d. 10. august 2025 kl. 12. Herefter kan alle interesserede leje en plads det efterfølgende år, efter først-til-mølle princippet. Der betales et reservationsgebyr på 2.000 kr., som man får en kvittering for, og som efterfølgende modregnes i lejen. Reservationsgebyret refunderes ikke, hvis man aflyser sin sæsonplads.
Priserne på sæsonpladserne er inddelt i områder, så pladserne mod vandet er dyrere end dem mod vejen.
Campingpladsen har ikke vinteropbevaring, og vi kan ikke tilbyde helårs-pladser.
Pris for en uge på Sanddobberne Camping kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder sæson, antal personer og type af overnatning.
For at få præcise priser anbefaler vi, at du går ind på undersiden Priser.
Priseksempler:
Standardplads en uge i højsæsonen, for to voksne og to børn. Inkl. strøm: 3360 kr.
Strandplads en weekend i højsæsonen for to voksne. Inkl. strøm 780 kr.
En udlejningsvogn ved vandet i højsæsonen for op til fire personer. Inkl. strøm 5200 kr.
På Sanddobberne Camping kan du nyde aktiviteter som badning, gåture i naturen, tre legepladser, to hoppepuder, Eventyrsti med ti store malerier, Spøgelsessti, hundeløbegård, pluk-selv-have, dobbelt dome-drivhus, stille-legehus og mange andre. Vi anbefaler børne-familier at besøge os i uge 28, fra d. 15.-13. juli 2025, hvor vi afholder Børnefestival, med mange aktivitets-tilbud.
Du kan se vores side med aktiviteter, så du ikke går glip af dem.
Hos Sanddobberne Camping er et campingpas ikke påkrævet. Det vil sige, at alle nemt kan bestille en plads og campere med familien/vennerne uden bekymringer om et campingpas.
Husk sengelinned, hvis du har lejet en hytte / udlejningsvogn. Ellers kan du leje linnedpakker hos os for 95 kr., forudbestil gerne.
Kommer du med egen campingvogn og skal bruge strøm, så husk et CEE-stik (blåt).
Har du hund med, så husk hundesnoren. Hunde skal altid være i snor på pladsen, og på markerne rundt omkring pladsen.